Det tyrkiske sundhedsministerium har offentliggjort de ugentlige smittetal for coronavirus i Tyrkiets 81 provinser i perioden den 20.-26. marts. I Istanbul blev der registreret der 401 smittede pr. 100.000 indbyggere, en stigning fra 251 i ugen før, mens tallet for Ankara var 184 sammenlignet med 107 i ugen før, og tilsvarende smittetal for den vestlige Izmir-provins viste 156, op fra 111.

Ifølge statistikken havde sortehavsprovinsen Samsun fortsat den højeste ugentlige smitte med 586 pr. 100.000 indbyggere. De sydøstlige provinser Sirnak, Siirt, Sanliurfa og Mardin og den østlige provins Van havde de laveste antal tilfælde pr. 100.000 i perioden, hvor Sirnak lå lavest med kun 13 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Tirsdag i denne uge bekræftede Tyrkiet i alt over 3,27 millioner tilfælde, 31.385 dødsfald og over 2,99 millioner raskmeldinger.

Siden massevaccinationerne begyndte den 14. januar, er ca. 15,68 millioner tyrkere blevet vaccineret, ifølge officielle tal. Over 8,8 millioner har fået deres første dosis, mens anden dosis er givet til mere end 6,7 millioner.

I lyset af stigende smitte og antal dødsfald, meddelte Tyrkiet mandag genindførelse af udgangsforbud i weekends i højrisikoområder samt andre restriktioner, ud over særlige foranstaltninger for den kommende muslimske hellige måned Ramadan.