Ofte betragtes spil som en af de mere irrationelle typer adfærd, men deltagelse i nytårslotterier kan give en ide om, hvorfor folk kaster sig ud i et så tilsyneladende uklogt forbrug.

Årets sidste dage er ofte fulde af håb, følelser og forventninger. Og måske er det derfor, adfærdsforskere ser nytårstrækningerne som en god mulighed for at vurdere, hvorfor mange mennesker køber lodsedler mindst en gang om året.

For nylig blev et studie offentliggjort i et internationalt tidsskrift, Experimental Economics. Forskerne havde undersøgt nytteværdien ved at købe lodsedler.

Nytteværdi er et udtryk, der bruges i økonomisk videnskab, når der skabes modeller af forskellige virkninger. Økonomiske teorier, der bygger på at mennesker foretager rationelle valg, antager generelt, at folk stræber efter at øge den lykkefølelse eller tilfredsstillelse de får fra en vare eller tjeneste.

Som en del af undersøgelsen uddelte forskere i Holland gratis lodsedler til et statslotteri til tilfældigt udvalgte deltagere i en eksisterende husstandsundersøgelse, mens andre ikke fik lodsedlerne.

Forskerne vurderede nytteværdien af lodsedlerne ved at sammenligne de to grupper. De fandt ud af, at deltagelse i et lotteri øger folks lykkefølelse før trækningen.

“Før trækningen kan spillerne få en nytteværdi fra spændingen ved spillet, fra håbet om at vinde en stor præmie samt den sociale relation. Efter lodtrækningen kan spillerne føle glæde ved at vinde en lille præmie (som i næsten alle tilfælde er mindre end den oprindelige pris for lodsedlen).”

Hvad siger køberne selv?

I centrum af Ankara stiller hundredvis af håbefulde tyrkere sig i kø hvert år for at købe lodsedler fra lotterikollektørerne på Kizilay Square, og dermed er der et potentielt friluftslaboratorium til at teste den menneskelige adfærd.

Da Anadolu Agency interviewede køberne om, hvorfor de trodsede den anatolske kulde for at få fat på en potentiel vinderseddel, gav de et utal af svar, der spænder fra økonomiske problemer over familietradition til en hurtig ide til en nytårsgave.

Ifølge en vejrbidt kollektør var der i år særlig stor interesse, og folk ventede i kø i flere timer. “Efterspørgslen efter lodsedler er stor sammenlignet med sidste år. 80 % af sedlerne er allerede solgt. Det er altid sådan i krisetider. Folk køber flere lodsedler.”

En, der ventede i køen, lod ikke tidligere tab dæmpe håbet: “Jeg køber lotterisedler fra 1000-serien hvert eneste år. Jeg har ikke vundet endnu, men jeg køber, indtil jeg vinder.”

For andre er lotteriet blevet en arv gennem generationer. “Køb af lodsedler er blevet en slags tradition, der går fra far til søn,” forklarede en mand.

“Det er min bedstefar, der vil have mig til at købe sedlerne. Det er ikke med min gode vilje,” sagde en anden, der tilsyneladende knap så frivilligt deltog i en familieskik.

Trods de lave odds er det tanken om muligvis at kunne gøre venner og familiemedlemmer rige: “Jeg køber lodsedlen som en nytårsgave til mine venner. Det gør mig glad at se glæden i deres ansigt.”

Andre ser stadig chancen som den vigtigste motivation. En siger: “Selvom chance for at vinde er lille, køber jeg alligevel. Der er et håb.”

Når de så fik det “rationelle” valg at de kunne sælge deres sedler til den dobbelte pris, var de fleste overraskende stædige. Svaret var oftest: “Nej, de er mine, jeg holder på dem.”

Psykologisk gevinst

Svarene til denne enquete peger på, at den israelske økonom og psykolog Daniel Kahneman tilsyneladende har ret, når han i sin berømte teori hævder, at tilfredsheden ved enhver finansiel beslutning ikke kun er økonomisk, men også psykologisk.

De ser også ud til at vise, at købere af lotterisedler faktisk er rationelle i deres forventninger til resultaterne af deres investering, at de er opmærksomme på at chancen for at vinde er lille, men finder selve processen underholdende.

Når de vælger numrene på deres mulige “gyldne” lodseddel, virker de muntre, eksalterede og håbefulde – især når de spiller sammen med familie og venner.

Selv når folk er opmærksomme på negative konsekvenser, kan de finde på at kaste sig ud i overdrevent forbrug, der giver kortvarig lykke. F.eks. ved bestemte lejligheder som nytår, når de tillader sig at bruge for mange penge eller spise og drikke for meget. Selvom det virker irrationelt, vil mange hævde, at det rent faktisk gør dem lykkelige.

Sammen med den pekuniære nytteværdi, der er ved at få en gevinst, giver lotterisedlen os også en ikke-pekuniær nytteværdi – nemlig ved muligheden for at vinde. Med andre ord glæden ved at spille.